Meningen med livet er livet.

≫Koma. I resten af…≪ Mortimer kastede et hurtigt blik på timeglasset, ≫hans liv. Hvilket vil være evigt, nu da terningen er væk. Død, men ikke død. Levende, men ikke levende. Kan du se, hvor skræmmende det er?≪

≫Værre?≪ Filip rystede på hovedet. ≫Hvad er værre end døden?≪≫Jeg troede, du havde hørt efter, Filip. Der findes masser af ting, der er værre end døden.≪ En fejende armbevægelse præsenterede de mange timeglas, hvor sandet løb både op og ned. ≫Evigt liv, blandt andet.≪

En halv sandhed er en hel løgn.

≫Når du kaster den terning,≪ Sagde Filip, ≫hvad sker der så helt nøjagtig?≪≫Et stort spørgsmål,≪ Sagde Døden og så ham dybt i øjnene, ≫Mon sindet kan klare svaret?≪≫Prøv≪≫Når terningen kastes, så begynder sandet at løbe ≪

At det var synddag betød også, at Satinas far var hjemme. Og det betød, at hele huset emmede af sådan et raseri, at man næsten kunne lugte det. Sortehorn befandt sig ude på badeværelset, og hans mørke røst hørtes som en konstant buldren:≫Først skal trapperne vaskes, så skal der støvsuges, så skal lokummet renses og så og så og så… Man skulle jo kraftedeme tro, at jeg var død og kommet i Helvede. Men næ nej, jeg er såmænd bare gift. Ja, gift. Det er sgu lige, hvad det er. Ren, ufortyndet gift≪

≫Du ved jo, hvad man siger: Når djævelen danser, skriger de i Himlen.≪ Hun lænede sig frem mod ham og tilføjede hviskende: ≫Af grin.≪

≫Rækker man Fanden en lillefinger…≪ grinede Filip.≫Så tager han hele armen,≪ svarede Lucifer og gav slip. Han så på Filip med et hævet øjenbryn. ≫ Og rækker man ham en hånd…≪≫Så tager han hele sjælen≪